Foredrag 2016/2017

Inden for murene – på Herlufsholm

Herlufsholm i 1800 tallet
Foredrag om Herlufsholm

“Inden jeg første gang gik på pension, underviste jeg nogle år i engelsk og fransk på Herlufsholm Skole. Det var spændende, udfordrende og lærerigt at følge hverdag og fest på et sted så fyldt med historie, traditioner og et – efter min mening – meget bredspektret elevgrundlag”

Læs mere om Herlufsholm her.

Usædvanlige rejseoplevelser …

Wimbledon-Undervisning-i-tennisklubbens-omklædningsrum
Wimbledon – Undervisning i tennisklubbens omklædningsrum

“Et udpluk af usædvanlige oplevelser i forbindelse med dels feriejobs som sprogkursusleder i England og Østrig, dels årlige skiture i Østrig med en efterskole, dels som underviser på UNESCO camp i Polen og underviser af tjekkiske lærere i Most, Tjekkiet. Desuden oplevelser med min franske veninde i Frankrig, Danmark, Italien og på Martinique – og meget andet.”

Læs mere om rejseoplevelserne her.

Skoletid i Lyon – Min franske familie

“I 1964/65 tilbragte jeg et skoleår i Lyon, Frankrig. Jeg gik i skole på et stort pigegymnasium og boede dels på nonnekollegium, dels på et værelse nede i byen. Det var der jeg mødte Geneviève, en fransk pige som jeg lige siden har haft forbindelse med og som min datter kalder ”vores franske familie”. Det har givet mange gode og også usædvanlige oplevelser – og kultursammenstød. Vi er stadig gode venner.”

Læs mere om  Skoletid i Lyon.

Drømmeøen Madeira

Viceabbedissen i klosteret i Lobos* NYT FOREDRAG *

Madeira er et fantastisk sted med en utroligt spændende og dramatisk historie med både sørøvere og nonner, der måtte flygte – alt sammen midt i et fabelagtigt og meget varieret landskab – og klima.

Læs mere om Madeira.

Barn i Landsgrav i 1950′erne….

Landsgrav Friskole
Landsgrav Friskole 1950erne

“At være barn i 1950′erne var meget forskelligt fra at være barn i dag. Vi boede på skolen og det indebar, at skole og privatliv var meget tæt forbundet. Landsgrav var dengang en lille landsby med butikker, gårde og mange sammenkomster af forskellig art i friskolen. Uden for skoletid legede vi børn sammen mellem gartnerens frugttræer, på skolens udhustag og andre steder i nabolaget.”

Læs mere om Landsgrav

Mine lollandske bosteder gennem 15 år
– Er du nu flyttet igen??

Mesters Hus - Stødby Strand
Mesters Hus – Stødby Strand

“I 15 år underviste jeg på samme skole i Nakskov, men af forskellige årsager skiftede jeg bolig ca. 8 gange. Mine kolleger spurgte efter sommerferien regelmæssigt: Hvor bor du nu? Boligerne var meget forskellige og det samme de oplevelser, der fulgte med…….”

Om nordiske guder og helte

“Findes der noget mere spændende end beretningerne om de nordiske guder og helte?”

Alene deres navne: Odin, Thor, Tyr, Loke, Mimer, Sif, Freja, Ask og Embla for ikke at tale om kong Skjold, Frode Fredegod, Rolf Krake, Roar og Helge ……….. og mange flere.

Litterære Trivialiteter

Johan Herman Wessel* NYT FOREDRAG *

En spændende rejse fra Johan Herman Wessel via bl.a. H. C. Andersen, Karen Blixen, Antoine de Saint-Exupéry og Dorte Nors til min yndlingspoet Piet Hein og hans finurlige gruk.

Silkehandlerdatteren fra Marseille, der blev stammoder til en royal familie

Dronning Desideria Clary af SverigeDen spændende beretning om Eugenie Désirée Bernhardine Clary fra Marseille, der efter at have været forlovet med Napoleon blev en lidt modvillig dronning Desideria af Sverige da hendes mand, general Jean-Baptiste Bernadotte, blev bedt om at lade sig adoptere af den svenske konge og blive kronprins af Sverige….